Udtalelser

Slut med visualisering af det negative
Gabrielle 21 år har haft 4 sessioner:
Da jeg første gang stiftede bekendtskab til Nordahl Academy, havde jeg desværre en tendens til at visualisere alt det negative. Jeg var i en periode af mit liv, hvor det var svært at finde mig selv og min egen vej videre i livet. Derfor mistede jeg mere og mere troen på mig selv.

Igennem mine sessioner hos Nordahl Academy, blev jeg klar over, at den modstand jeg mødte, var fra mig selv.

Igennem årene har jeg, grundet forskellige episoder, programmeret min underbevidsthed til at gøre modstand og spænde ben for, at jég kunne lykkes. Jeg blev overrasket over, hvor styret vi er af vores egne tanker og hvor stor en indflydelse, det har på vores liv.

Efter jeg blev præsenteret for opstillingsmetoden, fik jeg forståelse for, at der ofte lå mere bag min adfærd. Men også at jeg kunne bruge denne metode, som et redskab til at forstå både mine og andres handlinger på. Efter at havde brugt opstillingen på forskellige ting, som familiemønstre og skolegang blev jeg klar over, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde, men også at det kunne spores tilbage til forskellige episoder af mit liv.

Mette hjalp mig med at opstille min fortid, og tog fat i mine styrker og ting i min hverdag som fungerede. Kombinationen af dette hjalp på visualiseringen af min fremtid – og ønsket om at komme videre.

Jeg vil klart anbefale opstillingsmetoden og specielt til unge mennesker, da det er en fantastisk metode til at forstå en selv og ens omgivelser. Vi påvirkes alle steder fra, og opstilling hjælper med at sætte dette i perspektiv. Derfor mener jeg også, at det kan være en fordel at inddrage opstillingsmetoden så tidligt som muligt, da det giver ny forståelse for tingene – hvilket jeg syntes er det vigtigste omdrejningspunkt her.

Det er et redskab som jeg vil tage med videre i mit liv, da det kan anvendes på alle ting. Ikke kun familiært, men også på skolegang og på arbejdspladser.

Efter mit forløb hos Nordahl Academy har jeg lært, hvor meget visualisering betyder. Jeg er blevet bevidst om, hvad jeg ønsker og hvordan jeg holder fast i den stemning og den voksende energi, det giver at give slip samt genopdage ens styrker. Jeg er blevet mere åben og er begyndt at genfinde troen på mig selv.

Jeg accepterer min fortid og finder styrkerne i denne samtidig med, at jeg accepterer, at jeg er god nok og finder mit fulde potentiale.

Visualisering om hvor man skal hen og troen på at jég lykkes – har åbnet mine øjne op for vejen videre.

Svært med relationerne og lavt selvværd
Mor til Jakob skriver:

Du skal ikke tvivle – Mette er den helt rigtige til at hjælpe dig – du skal bare komme i gang. Jeg blev anbefalet at kontakte Mette, da problemerne med vore søn havde stået på i alt for mange år. Nu måtte det stoppe. Jakob var 13 år da han mødte Mette. I telefonsamtalen med Mette havde jeg kort forklaret, at Jakob havde svært ved at danne relationer og havde aldrig rigtig haft succes med at få venner. Selvværdet var dårligt og jeg så et mønster i hans opførsel, som bestemt ikke gjorde hans sociale kompetencer bedre.

På 1 1/2 time fik Jakob fortalt Mette hvordan han havde det og især hans kropssprog afspejlede hans følelser og afslørede dermed hans tilstand.

Alt kom frem og Mette skar ind til sagens kerne og viste Jakob og Jakobs krop hvordan hans attitude var årsagen.

Næste gang gik Mette virkelig til ham men var hele tiden opmærksom på Jakobs tilstand. Det var et meget gribende og rørende øjeblik, som på en og samme tid satte Jakob fri! Systemisk opstilling er virkelig effektiv og opnår meget hurtige resultater. Denne metode fik på magisk vis Jakob til at forstå sig selv – også i forhold til andre mennesker.

Hans attitude har ændret sig, kun efter to besøg har han fået en helt ny hverdag og selvværd.

Jeg kan på det varmeste anbefale Mette – hos hende føler man sig “taget ind” hun er i stand til at hjælpe alle, tror jeg.

Charlotte Danielsen, billedkunstner

Byg vej til dine drømme

Til dem, som er trætte af at sidde på bænken, og se alle chancerne og mulighederne passere lige foran næsen eller gerne vil starte med at bygge egne veje til sine drømme..

Som menneske, er jeg meget bevidst om hvad og hvor meget jeg vil opnå i mit liv – hvilket sted jeg skal være i min karriere, når jeg når en vis alder.

I 3.g var jeg i konflikt med mig selv
Jeg kunne ikke holde ud at være i mit eget skin. Mine tanker og drømme drev mig til vanvid og hele min tilstedeværelse var blevet så negativ, at jeg ikke kunne holde det ud længere.

Jeg startede hos Mette i håb om at vende tilbage til mine gamle overbevisninger og den positive fremgang, og ende med at lytte og stole på min indre stemme, som hele tiden har sagt, at jeg kan og vil nå langt.

På daværende tispunkt var min store drøm at komme til USA, og Danmark var ikke stedet, hvor jeg følte mig hjemme eller gerne vil leve. Jeg kunne mærke, at jeg skulle ud at mærke og udforske nogle horisonter, finde mig selv og finde mit hjem.

Jeg havde 3 sessioner med Mette
og når jeg gik ud af døren efter 1- 1/2 times snak, var jeg fyldt med energi, værktøjer og et helt forandret syn på – ikke blot mine drømme og hvordan jeg skulle opnå dem, men jeg fik også indset, hvordan min familie har påvirket mig.

Mettes opstillinger handlede ikke blot om min drøm, hun hjalp mig med at indse, hvor vigtigt det er, at holde fast i den indre stemme og vælge at starte med at leve efter egne forventninger i stedet for at leve efter andres.

Det er utroligt at tænke tilbage på de få samtaler fordi jeg i dag studerer i USA og jeg har fundet mit hjem, som jeg har ledt så længe efter. Derudover har hun hjulpet mig med at stå ved mig selv, være selvsikker og tro på at stemmen i mig ikke kalder på noget for ingenting.

Mette og jeg fik taget hul på mere end jeg kunne forestille mig var muligt, og der blev sorteret i alt fra skole til familie til venner til drømme og til mig selv.

Ønsker du, at din hverdag skal tage en helt anden drejning, og du har en masse du gerne vil tage hul på?
Så vælg Mette – du vil blive overrasket over, hvor meget 1 times opstilling kan ændre dit liv.

Hos Mette Nordahl oplevede jeg, det jeg vil beskrive som en “aha” oplevelse.
Jeg kom med en problemstilling, som Mette med sine super kompetencer førte mig igennem på blot 3 lektioner.

Ikke kun min problemstilling blev berørt, også andre emner igennem mit liv blev berørt, da Mette er i stand til at grave nogle utrolige sammenhænge frem, ud fra en simpel samtale.

På ganske kort tid har jeg lært en hel masse. Ikke mindst, at de forhindringer der rammer én på vejen, kan hænge sammen med underbevidste detaljer fra barndom/ungdom eller andre tidspunkter i livet.

Mette Nordahl er helt klart et besøg værd, hvad end du er stødt i problemer eller blot mangler en at vende dine tanker med.

Linda Strange – 18 år

Se videoudtalelse fra Linda Strange her 

Mor og datter relationen

Min 11 årige datter havde betydende sociale problemer i skolen, da jeg blev henvist til Mette Nordahl af min datters lærer.

Oprindeligt, gik min datter på Hagested Skole, hvor hendes sociale trivsel fungerede udemærket, men efter skoleskiftet til nuværende skole, blev det rigtigt svært. Skiftet i sig selv fyldte en del hos min datter, men yderligere tendenser af mobning gjorde det hellere ikke nemmere for hende at falde til.

Da vi havde vores første møde med Mette, oplevede vi hurtigt, at min datter fik meget mere ro og det begyndte at fungere en del bedre i klassen. Derfor, besluttede Mette og jeg, at jeg skulle tage alene sessioner med Mette, og efterfølgende koble min datter på.
Under vores sessioner, hvor vi arbejde med opstillingsmetoden, gik jeg igennem en unik forandring, hvor jeg fik styr på min fortid og negative processer, som jeg ubevidst lagde videre på min datter. Efter, mit personlige arbejde med Mette, oplevede jeg hurtigt, at der kom endnu mere ro og overskud hos min datter, og det var også tydeligt på hendes trivsel i klassen. Flere piger begyndte at trives bedre med hende og være mere interesserede i at tale og være sammen. Det har været en betydningsfuld hjælp, at have haft Mette i spil, og hun har virkelig forandret vores hverdags liv.

Birgitte – mor til en pige i 5. klasse

Nordahl Academy ApS
Østerstræde 12B
4300  Holbæk

 

Mobil: +45 4076 2512
mail@nordahlacademy.dk
WWW.NORDAHLACADEMY.DK